I'm not a robot

CAPTCHA

Privacy - Terms

reCAPTCHA v4
Link



















Original text

I september startede den tredje terapeutiske gruppe fra Moskvas gestaltinstitut med succes i Astrakhan, og den anden med mig som arrangør. Nu, mens gruppen er åben, og deltagerne stadig kan ændre mening, før de endelig går med til et 1,5-årigt projekt, ringer jeg til dem inden et nyt to-dages møde. Og jeg er bekymret, især efter at have talt med dem, der er fulde af vild entusiasme (er jeg jaloux eller noget?))... For det var ikke sådan for mig. For eksempel, efter den første to-dages træning, sad jeg fast følelsesmæssigt og fysisk i et par uger (en muskel blev klemt under mit skulderblad), og jeg kom til den anden for at fremsætte en påstand og kræve et "fix". For som det viste sig, er målet med terapien at genoprette følsomheden, og under bedøvelse kan det være smertefuldt. Og i den proces vil det helt sikkert blive meget svært at lade som om og tro, at det her er lort i dit liv, ikke lort, men en slags ferie. Og du bliver nødt til at lave noget med ham... Men jeg forventede noget helt andet!) Kan du huske filmen Equilibrium? Folk i den dystopi opgav ikke bare deres følelser. Det er virkelig ikke altid nemt med dem, og mange kunder kommer med netop sådan en anmodning - hvordan kan du ikke mærke det? Føl ikke vrede, frygt, tristhed, vrede, skyld, misundelse og endda kærlighed... Følelser er ofte ikke behagelige. Så jeg kan fuldt ud tro på en virkelighed, hvor folk bevidst besluttede sig for at opgive dem helt. Men jeg husker præcis, hvordan jeg kom ud efter den anden to-dages periode - luften var så duftende, jeg trak vejret og kunne ikke få nok af det, jeg blev simpelthen overvældet af skønheden omkring mig. Sådan en følelse af lethed, ømhed, ængstelse... Og jeg besluttede, at alt slet ikke var dårligt) Jeg begyndte at mærke, se og ordne mit liv. Og nu er jeg her, på det sted, hvor jeg vil være, og som jeg gerne vil være. Så terapi handler om at give tilbage følsomhed og evnen til at håndtere den og nyde den. Om muligheden for at tage ansvaret for sit liv i egne hænder og gøre med det præcis, hvad man vil. Om livet. Om at trække vejret dybt. Om mig selv. Det er gratis at handle om nye oplevelser. Absolut ikke om "ikke at føle""))