For en uge siden stødte jeg på en øvelse: skriv din ideelle uge ned, hvordan du gerne vil have den skal være. Jeg besluttede, at det ville være nyttigt at skrive det ned. Og i dagevis har jeg ikke kunnet komme udenom det, og igen og igen udskyder jeg det til næste dag. I dag besluttede jeg mig for at gøre det alligevel, jeg skrev "mandag jeg vågner klokken 11. En afslappet morgenmad med noget let, men tilfredsstillende...", og så ramte det mig. Jeg indså, at jeg ikke ved, hvad der er det næste. Jeg forstår at optage det meste af min tid med kontorarbejde og proppe resten til underholdning. Jeg kan forestille mig, hvordan man skaber sådan en ordentlig psykolog i et vakuum, fylder fem dage med konsultationer blandet med supervision, afholder webinarer om aftenen og afholder træninger i weekenden. Og den resterende tid er at sidde ved pejsen i en gyngestol og eftertænksomt læse Kierkegaard Men det er ikke det, jeg egentlig vil. Men hvad er det helt præcist, jeg vil have hele mit liv formet på en sådan måde, at jeg glemmer, hvordan jeg vil? "Hold op med at have hovedet i skyerne." "Drøm ikke, få travlt." Det sker også, at man gerne vil noget som barn, men det ærgrer ens forældre. Enten er der ingen penge, eller også falder dit valg ikke sammen med din mors opfattelse, hun ved bedre. Og du, for ikke at forstyrre din elskede, lærer at nappe dine ønsker i opløbet. Og sammen med lysternes forsvinden forsvinder muligheden for at vælge og ansvaret for netop dette valg. Og for hele mit liv generelt Det er ikke overraskende, at jeg så undgik at beskrive denne uge. Når du bare bor og begivenheder sker, er alting enkelt. Du vælger blandt dem, der kommer ved hånden. Nogle var lidt mere interessante, andre skulle bare hurtigt gøres, den tredje blev tilbudt, og jeg kunne ikke afslå. Og hvor vil det føre hen, hvilken slags uge vil det vise sig at blive, og når alt er gennemsigtigt, er det tydeligt, hvor du var på vej hen - hvem er skyld i, at du ikke nåede dertil? Bare mig. Måske er jeg stadig ikke i min ideelle uge, og ikke i mit ideelle liv, fordi jeg ikke aner, hvordan det skal se ud? Det ser ud til, at jeg gerne vil opnå, og jeg skal et sted hen, men hvad der præcist skal opnås, er ikke klart. Jeg løber langs motorvejen mod et sløret fatamorgana, men det kommer ikke nærmere. Det er på tide at bruge "bedre at gøre det på en eller anden måde end slet ikke at gøre det". Jeg finder lige op i denne uge. Og så vil jeg lytte til mig selv og erstatte det, jeg ikke kan lide. Det er tid til at gøre min store mening mere meningsfuld.