I dag vil jeg tale om evaluering. De siger, du skal ikke dømme, for at du ikke skal blive dømt. Det forklarer bare ikke, at vi dømmer os selv frem for mennesker I dag kommer det fashionable tema fra de såkaldte oplyste)) Lad være med at evaluere, ikke sammenligne, ikke dømme osv. Ikke-dømmende, så. -kaldet tænkning. Jeg spekulerer på, hvordan de forestiller sig det? Jeg gider ikke, selvfølgelig er det fantastisk. Her er et eksempel på situationen: en af ​​mine bekendte sagde engang under kørslen: nu vil denne tykke pige passere, og vi går, og en anden ven svarer, ja, hvorfor dømmer du hende sådan, det er ikke godt! Hun er også et menneske ;) ))))))) Jeg bliver bare træt af sådanne samtaler. Især hvis jeg selv deltager i dem)) Så lad os finde ud af det om den tykke pige, ja, hans hjerne vurderede hende som en tyk pige. Men dette er en kendsgerning, og hjernen og vores sind har sådan en funktion i denne tredimensionelle dobbelte verden til at vurdere situationen tilstrækkeligt :) Og det interessante er, at han slet ikke fordømte hende, måske kan han endda lide sådanne piger . Og hans samtalepartner i denne situation er så korrekt, at hun sandsynligvis forsøger at opretholde enhed med alle hele tiden;), hun bemærker ikke engang, hvordan hun ikke kun evaluerer, men dømmer ham! De siger, det er ikke godt, ah-ay-ay! Og det sjove er, at han tror, ​​at han betragter hende som en person :), hvilket absolut ikke er sandt. Og nogle gange bemærker vi ikke, hvordan vi, da vi er bange for at vurdere noget selv, sætter et godt ansigt på et dårligt spil. Når alt kommer til alt, hvis du tænker over det, reagerede denne fyrs sind i denne situation simpelthen, det vil sige, han udtalte en kendsgerning. Men pigens sind viste sig fuldt ud og sprang ind i hovedmesterens position, hvilket er absolut i modstrid med oplysningstilstanden, og hvem er i dette tilfælde tættere på denne naturlige tilstand af en person? Ja, ja, naturligt, mange mennesker tror, ​​at Gud ved, hvad det er... Men kun få kan opleve og forstå dette. Men nu taler vi ikke om det her... Det paradoksale er, at vi vil være afhængige af andre menneskers meninger og være bange for deres vurdering, så længe vi selv vurderer og bedømmer andre mennesker og os selv naturligt. Først og fremmest dig selv! Jeg forstår, at jeg skriver banale sandheder, men for pokker, jeg ved ikke, hvordan jeg gennem teksten skal formidle følelsen af ​​frihed fra alle meninger og vurderinger. Det her handler ikke om, at jeg er ligeglad med alting, nej, selvfølgelig. Det klæber bare ikke til de ømme punkter, man kan se de er helet. Og dem, som de siger, er han ligeglad med, og de er så prangende fri for andres meninger, at de oftest dækker over DERES smerte med en sådan adfærd. Jeg vil fortælle dig min seneste historie. Jeg blev meget forarget over folk, der ikke tager ansvar i visse situationer, undgår det og dumt gemmer sig. Under høringsprocessen opdagede jeg, at jeg for nyligt ikke rigtigt havde taget ansvar, præcis hvor det var nødvendigt. Og at acceptere dig selv som sådan en uansvarlig rædsel er så ubehageligt, at det naturligt bliver skubbet ud i verden omkring os, og folk som denne gør mig rasende. Her er algoritmen. Da det endnu engang gik op for mig, at jeg ikke er Gud;) og alt menneskeligt er mig ikke fremmed:) og på magisk vis holdt sådanne mennesker op med at pisse mig af. Det mest værdifulde er, at der er et reelt ansvar for dine handlinger, og ikke så pompøse, og jeg, O. (virkende) ansvar. Og jeg huskede igen, at ansvar er muligheden for at svare! Dette eksempel er naturligvis ikke specificeret, og jeg siger ikke særlig tydeligt, hvad jeg vil udtrykke. Det er bare det, at i mit tilfælde oplevede jeg det, ikke med ord, ikke som en guide til livet, hvordan man gør det rigtigt, men hvad man ikke skal gøre, jeg levede denne oplevelse i et personligt gestaltmøde, og indsigten tog ikke længe om at ankomme :) Og mere til... Det er nemt at være anderledes end alle andre, når man ikke dømmer sig selv, men accepterer sig selv, som man er. Her er endnu en banal perle fra mine læber, eller rettere sagt mine fingre :) PS Jeg vil gerne udbryde, ligesom Perls, hvordan kan jeg forklare folk, hvad gestalt er? Husk hvad der irriterer dig ved andre mennesker, skriv i kommentarerne, vi vil prøve at finde ud af det:)