Forestil dig dette billede. En mand går ind i elevatoren, efterfulgt af tre mere på skift. Og så ser han, at hver af disse tre straks står med ryggen til elevatordøren. Alle tre indtager samme position. Manden kigger på dem, vil smile, tøver og rejser sig som ved et tilfælde op ligesom disse tre – med ryggen til døren. Og nu står alle i elevatoren ens, som elefanter på bedstemors kommode. En anden situation. En mand kommer ind i elevatoren og ser, at folk der igen står med ryggen til elevatordøren. Han rejser sig straks uden tøven op som dem. Så drejer folk sidelæns mod elevatordøren. De står lige så lige som "mænd i sort" før en særlig mission. Der er bare ikke nok briller. Personen drejer også sidelæns mod døren, og i samme retning. Og nu står alle i elevatoren ens og kigger i samme retning. Sådan forløb Aschs eksperiment. En person er en testperson, en almindelig besøgende, der ikke har mistanke om, at han deltager i et eksperiment. Solomon Asch er en amerikansk psykolog. Han specialiserede sig i eksperimenter relateret til manifestation af overensstemmelse. Under eksperimentet var det tydeligt, hvordan en gruppe menneskers adfærd påvirker en person, og han begynder at opføre sig som folkene omkring ham. Dette er konformisme, dvs. opportunisme. Hvad sker der? En person holder op med at stole på sig selv. Han er internt uenig eller tvivler, men bukker stadig under for flertallets indflydelse. Når alt kommer til alt, kan alle ikke gøre noget forkert. Så kan de eller kan de ikke? I mellemtiden, selv blandt den generelle masse, er der mennesker, der formår at bevare deres position og modstå presset fra en gruppe mennesker. Det er dem, der har højt selvværd. De stoler på sig selv, deres sind. De er ikke bange for at have en anden mening og opføre sig i overensstemmelse med den. Disse mennesker er som sten på en glat asfaltvej, der forhindrer de fleste i at gå i en jævn formation i den angivne retning. Som socialt væsen bliver jeg også nogle gange påvirket af gruppepres. Så sætter intuitionen ind. Hun begynder konstant at "genere" mig og gør det klart, at jeg går i den forkerte retning eller gør det forkerte. Fornuftens stemme kommer ind, og jeg vender tilbage til mig selv. PS Hvorfor huskede jeg denne oplevelse lige nu? Formentlig fordi situationen i byen minder om et storstilet eksperiment, hvor vi, befolkningen, alle er subjekter. Eksperimentatorernes mål er uklare for mig. Det er nok derfor, min intuition "ikke stemmer overens" og kalder på mine analytiske evner og samme fornuftsstemme til at hjælpe.